Yogis Choice

Yoga Studio på Amager

Yogis Choice – Dit lokale yoga, barre og danse studio i Tårnby

I hjertet af Tårnby ligger Yogis Choice, som til dagligt er drevet af Kamilla og Emma. 

Hos os kan du dyrke yoga, men vi tilbyder også klasser i barre, dans, puls/styrke og Gotved bevægelse. 

På vores yogahold vil du møde elever på alle niveauer. Om du er erfaren Yogi eller ny på en yogamåtte, så møder vi dig der, hvor du er. Hos os er der højt til loftet og plads til alle.

Sammen med vores dygtige og passionerede undervisere sætter vi en ære i at tilføje vores egne personlige præg i undervisningen. Fælles for os er kærligheden til yoga og bevægelse. 

I Yogis Choice ønsker vi at inspirere igennem yogaens visdom, men med et sprog der er tilgængeligt for alle. Vi ønsker at dele vores passion for den fysiske og mentale praksis som kontrast til en travl hverdag

Vi vægter fællesskab højt, for vi tror på, at et trygt og ærligt rum skaber de bedste rammer for din praksis

Om du ønsker at bruge yogaen som et værktøj til at komme tættere på dig selv og din praksis, eller om du blot har brug for et pusterum, så glæder vi os til at tage imod dig i vores lille paradis.

 

Det siger vores Deltagere

At starte hos Yogis Choice er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. De er dygtige, der er god stemning og de er supersøde. ❤️

Hanne

Yogis choice er det skønneste sted, med plads til os alle ung som gammel❤️ mand kvinde❤️💙 de bedste instruktører, altid klar med gode råd og hjælp til alt det man ikke lige kan. Elsker timerne her❤️

Pia

I Yogis Choice er der plads til alle, og der hersker en ganske særlig ånd; med plads til leg, gode grin og ikke mindst fordybelse og dedikation. Vi glædes over hinandens forskelligheder og små sejre på måtten.
Derudover er vi beriget med meget dygtige yogalærere, hvis smukke personligheder har en fantastisk afsmittende effekt på alle os yogier. Yoga i Yogis Choice er ikke “bare” yoga men en sanselig og spirituel oplevelse. For mig er det mit “helle” – et mentalt frirum langt væk fra stress og jag ❤️ 

Elena

Jeg ELSKER at gå til Barre og Yoga her. Der er så meget nærvær og ægthed når vi sammen er i vores praksis♥️ Jeg er afhængig af det her sted 😉♥️

Pia W